Yngel fratagning

Best practice
denmark
Yngel fratagning


Total yngelfratagelse er en metode til at sikre yngelfri bifamilie og dermed optimale forhold for varroabekæmpelse. Det kan være en nødløsning hvis en bifamilie har mange mider midt på sæsonen hvor det ikke er muligt med traditionel bekæmpelse.

Total yngelfratagelse kan foretages indtil midt juli

Det er vigtigt at al lukket yngel fjernes fra bifamilien. Yngeltavlerne kan enten smeltes om eller behandles mod varroa. Husk mange af miderne sidder inde i disse yngelceller.

Den gamle familie tilsættes 2-4 jomfrutavler og der fyldes op med kunsttavler. Det undersøges, om familien har tilstrækkeligt med foder – ellers tilsættes en fodertavle.

Bifamilien behandles med oxalsyre. Da bierne ikke sidder så tæt sammen, bruges ca 5 ml oxalsyre per tavlegade bier.

Alternativt kan man bruge en fangsttavle, som er en tavle med åben yngel, der placeres midt i magasinet

Efter 7-10 dage kontrolleres yngel og byggeaktiviteten, samt fangsttavlen fjernes og omsmeltes (eller samles i et yngeltårn)

Uanset metoden skal man kontrollere midenedfaldet senere på sæsonen for at sikre sig at effekten har været tilstrækkelig.

I trækfrie perioder er der risiko for røveri, hvorfor man bør arbejde hurtigt og helst tidligt om morgenen eller om aftenen

Does the description correspond to the practice applied in your country?
15
0