4. Behovet for udvidelse af en bifamilie

Best practice
denmark
4. Behovet for udvidelse af en bifamilie


Bifamilier skal udvides rettidigt ellers kan bifamilien gå i sværmtilstand. Udvis rettidig omhu.

Bifamilier skal udvides rettidigt ellers kan bifamilien gå i sværmtilstand. Udvis rettidig omhu.

Udvidelse – især i foråret
En god bifamilie overvintrer vel på ca. 8-10 rammer og en bistyrke på ca. 10.000 bier. Vi er enige om at bifamilien skal overvintres på indsnævret plads, således at den har en god varme økonomi. Varme økonomien skal bruges til at holde ynglen varm, således at den bliver velfodret og velpasset.

Der findes to strømninger i øjeblikket inden for biavlen. Den ene siger at det er bierne selv der holder biernes klynge varm. Dette ved at vibrationer og bierne bevæger sig omkring. Det vil sige at volumen af yngelrummet ikke er så vigtigt.

Den anden retning er at yngel lejet og bierne skal sidde stramt helt vinteren. I Tyskland taler man ligefrem om det tilpassede yngelleje, hvor man i februar går ud og se hvor stor bifamilien er og sætter to isuleringsindskud ind på hver side af yngellejet. Man faktisk adskiller nogle af bierne og yngellejet. Man påstår det giver den bedste varmeøkonomi i foråret og det betyder ynglen bliver bedre passet og udvikler sig bedre.

Vi tror det mere er et kompromis, nemlig at bierne ikke skal sidde på for meget plads i efteråret. Det vil sige at man tilpasser størrelse efter hvor mange rammer med bier en bifamilie indvintres på. For trygstadet er dette nemt, men for opstabling stadet køre man i enheder af 10 rammer. Her skal bemærkes at flere indvintres på 2 kasser og nogle ligefrem har et tomt magasin nedenunder.

Som det kan læses findes der mange meninger og holdninger.

Man er enige om at man ikke må udvide en bifamilie for tidligt i foråret. Det kan komme kuldeperioder der kan sætte bifamilien tilbage. Her kunne indskud ned imellem rammerne evt. give mening.

Vi har en tommelfingerregel der siger at når bierne begynder at gå med bugen opad på dækpladerne, så skal der udvides.  Husk en tavle forseglet yngel, giver faktisk 3-4 tavler gader bier. Det kan gå hurtigt i foråret.

Forårsudvidelsen er således den vigtigste udvidelse i en bifamilie. Og igen findes der mange stilarter. Blot sætte et magasin ovenpå. Trække et par yngeltavler op, således at bierne finder magasinet hurtigere. Der lægges et lag avispapir imellem. Igen, find din måde der virker for dig.

Resten af sæsonen

I løbet af foråret udvider du din bifamilie efterhånden som magasinerne bliver fyldt med bier. I maj måned er det så varmt at man kan udvide som man vil, her spiller varme økonomien ingen rolle mere. Men at give for meget plads betyder også du får spredt honningen og det har man heller ingen interesse i.

Det er vigtigt at dronningen har nok plads til at yngle og det samme for bierne, ellers vil bifamilien gå i sværm tilstand. Dette er jo biernes naturlige måde at formere sig på. Læs mere om sværmning i andre kapitler.  

Does the description correspond to the practice applied in your country?
19
0