18. Udvælgelse af bedste dronninger modstandsdygtige over for sygdom og tilpasset til lokalt klima

AVL/SYGDOMSTOLERANCE

At have sygdomstolerante dronninger er en væsentlig faktor for en sygdomsfri biavl. Derfor bør man skifte dronningen i tilfælde af sygdom i bifamilien.        

Sygdomstolerante dronninger

Bifamilier har forskellig modstandskraft overfor bi sygdomme. Derfor anbefaler vi, at man i forbindelse med langt de fleste bisygdomme skifter dronningen ud med en ny dronning der er mere tolerant overfor bisygdomme.

Arvelighed

Det, der kendetegner en sund bifamilie er dens evne til hurtigt at reagere på sygdomskim. Et godt eksempel er ondartet bipest. Unge larver reagerer forbavsende hurtigt på en infektion med bipestsporer. De bliver syge, og ammebierne erkender hurtigt disse larver som værende unormale, hvorfor de straks renses ud. Vi ved også fra tidligere forsøg, at der er stor genetisk forskel i larvernes modtagelighed over for ondartet bipest.

Tolerancemekanisme overfor bipest

Man har længe vist, at bifamilier der var tolerante overfor ondartet bipest havde evnen til hurtigt at opdage syg yngel bag celleforseglingen, åbne celleforseglingen og rense den syge yngel ud og dermed også fjerne smittekimene fra bifamilien. Dermed kan bifamilien hindre, at sygdommen spredes i bifamilien. Danske undersøgelser med opdræt af bilarver har vist, at larverne blev syge ved fodring med ganske få bipestsporer, hvorfor bifamilier med evnen til at opdage bisygdomme så tidligt som i larvestadiet, vil have større modstandskraft end bifamilier, der først skal opdage den syge puppe bag celleforseglingen. Ved at avle specifikt på disse egenskaber har man opnået praktisk talt bipesttolerante bier. Det samme kan vi også se hos danske bifamilier, hvor arbejdet med sygdomstolerance er yderst seriøst.

Bifamilier som ikke besidder evnen til at opdage og udrense syg yngel har en større risiko for at blive udsat for sygdom.

Udrensningsevne

Udrensningsevne er arvelig. Derfor har man inden for dronningeavlen udviklet den såkaldte udrensnings test, hvor man dræber yngel bag forseglede celler og herefter tester bifamiliens evne til at rense denne „syge“ yngel ud.

Adskillige undersøgelser har vist, at evnen til at rense død yngel ud er koblet op på god sygdomstolerance. Koblingen er ikke stærk, men det er det bedste redskab vi har i moderne avlsarbejde i forhold til sygdomstolerance.

Derfor anbefaler vi også, at man køber sine dronninger hos anerkendte dronningeavlere, som deltager i „Sygdomstoleranceprojektet“, som er et samarbejde mellem Danmarks Biavlerforening og de danske dronningeavlere. Til dette projekt er også koblet „Test af brugsdronninger“, som er en forbrugertest af de dronninger der sælges på det danske marked. Se nærmere herom i Danmarks Biavlerforenings hæfte ”Sunde bier – Test af brugsdronninger 2018”, som blev offentliggjort i Tidsskrift for Biavl nr. 4/2019.

På www.biavl.dk/medlemmer/videnbank/dronningeavl kan du finde en vejledning til, hvordan du selv kan lave udrensningstest på dine bier.

Varroa og avl

Mange steder i verden arbejdes der intenst med varroatolerance. Vi kan fint håndtere varroa med de økologiske bekæmpelsesmidler der findes, men på sigt er det jo en skrue uden ende. Derfor skal vi også i Danmark fremover fokusere på varroatolerante bier. For eksempel i form af en tolerance, hvor der stadig skal bekæmpes, men i et mindre omfang. Det må være det første mål.

Rundt om i verden findes der populationer som ikke længere kræver varroabehandling. I Norge er der enkelte biavlere der ikke har behandlet i mange år. Andre steder findes populationer som ikke skal behandles, men til gengæld er deres brugsegenskaber yderst begrænset for os biavlere. Danske dronningavlere arbejder i disse år på at finde metoder som er anvendelige i praktisk avlsarbejde. Som almindelig biavler bør man skille sig af med de såkaldte ”midebomber”, dvs. de bifamilier som har det højeste midetryk. Her skal man som minimum skifte dronningen ud med en mere sygdomstolerant dronning.

Udviklingen indenfor toleranceavlen vil gå stærkt indenfor de nærmeste år.

Fremtidigt avlsarbejde

Med videnskabens kortlægning af biernes samlede genom, er det forventeligt at man indenfor en årrække vil kunne få nogle andre redskaber til rådighed indenfor avlsarbejdet end dem vi hidtil har kendt til.