15. Bearbejde bivoks – fra fjernelse af gamle tavler til produktion af nye tavler.
Bivoks er biernes råmateriale, hvor de sætter deres yngel og nektar. Det er så og sige biernes bolig. For at holde en høj hygiejne og sikre at der ikke spreder sig sygdom, bør voks skriftes regelsmæssigt og forarbejdes til nye vokstavler.
VOKSSMELTERIET
Etableringen af centrale vokssmelterier herhjemme har utvivlsomt været en af årsagerne til,
at vi har så god en tradition med hensyn til tavleskift. Man afleverer sine rammer, får højt voksudbytte og rene rammer.
VOKSSMELTERIET
Et af de områder, hvor danske biavlere har en fordel frem for næsten alle andre landes biavlere, er traditionen med vokssmelterier. Vi kan sende vore gamle tavler til vokssmelteriet og få de vaskede rammer og fine nye
vokstavler lige til at sætte ind i rammerne. Traditionen med vokssmelterier har uden tvivl været medvirkende til, at vi skifter meget mere voks end biavlere i mange andre lande. Alle overskydende yngeltavler og jomfrutavler
med blot den mindste smule pollen eller beskadigelser skal sendes til vokssmelteren. Det skriver næsten alle forfattere til “månedens arbejde”. Det doceres på bisygdomskurser og af konsulenterne.
Det fremmer hygiejnen i biavlen, at gamle yngeltavler bliver smeltet om. Voksmøl kan kun yngle i tavler, hvor der er lidt proteintilskud i form at kokonrester, ekskrementrester eller pollen. S ved at smelte det hele om efter sæsonen, undgår man mange problemer.
TAVLERNE SENDES TIL VOKSSMELTEREN
Ved transport til vokssmelteren skal tavlerne være emballeret, så der ikke kan komme bier til dem.
Det kan være i kraftige plastiksække. Men pas på der ikke går hul på sækkene. Er der huller, skal bierne nok finde ind til tavlerne. Det kan give spredning af sygdomme. Hos de fleste vokssmeltere opbevares tavlerne i
lukkede rum. Større biavlere leverer derfor på paller, som transporteres i lukkede kassebiler, eller også må man vente med at levere, til bierne ikke flyver mere.
Vokset smeltes ud af rammerne med damp. Tavlerne fra hver enkelt biavler smeltes for sig, så voksudbyttet kan måles. Efter smeltningen rystes kokonrester af og rammerne bundtes pænt. De vaskes i varmt vand med kaustisk soda. Den kaustiske soda forsæber de sidste voksrester. Rammerne spules med højtryksrenser. Herefter er de
klar til at udleveres til biavleren. De skal tørres efter behandlingen. Under tørringen kan der komme en hvid belægning på tavlerne, især hvis tørringen ikke sker hurtigt. Det kan være rester af kaustisk soda eller forsæbet
voks, som ikke er spulet af. Det kan være en god ide at skylle rammerne igen. Nogle biavlere skyller
rammerne i en tynd eddikesyreopløsning for at fjerne alle rester af soda. Men det skulle ikke være
nødvendigt.
Det er vigtigt at rammerne tørres grundigt, og opbevares tørt. Ellers kommer der vækst af sorte
svampe.
Biavleren har så de lange vinteraftener til at stramme tråden i rammerne og lodde nye pæne vokstavler i. Så er han klar til næste sæson.
VOKSETS VEJ
Vokset tappes ud af smeltekaret sammen med det varme vand. Hver biavlers voks holdes for sig. Vokslaget skal have ro til at størkne. Det bør ske ret langsomt, så urenheder i voksen får lejlighed til at bundfælde. Jo langsommere afkøling, jo pænere voks.
Efter fuldstændig afkøling og størkning tømmes spanden for vand og voks. Voksblokken vil normalt bestå af pænt rent voks øverst og en fod med bundfald. Bundfaldet består mest af pollen. Det skrabes eller spules af med højtryksrenseren, og tilbage er den rene voksblok, der vejes og noteres på biavlerens voksregnskab.
KOKONRESTER
Efter afsmeltningen og aftapning af vand og voks ligger de kokoner, som bilarverne har spundet tilbage i smeltekaret. De indeholder godt nok lidt voks, men det kan under normale forhold ikke betale sig at udvinde de få procent, der er tilbage.
DER LAVES TAVLER
Nogle af vokssmelterne laver også tavler. Eventuelt for flere vokssmeltere. Typisk udvælges det pæneste voks til produktion af bitavler. Ved hele tiden af få brugt det misfarvede voks til andre formål kan vokssmelteren
producere meget pæne gule tavler. Det var tidligere almindelig praksis at blege vokset med f.eks. fosforsyre. Det er man heldigvis holdt op med. Det gør mere skade end gavn, når vokset skal bruges til tavler.
Vokssmelteren har normalt kendskab til de enkelte biavleres metoder til varroabekæmpelse. Det
kan også være et kriterium for udvælgelsen af voks til vokstavler. Det udvalgte voks smeltes, føres gennem en
båndmaskine og videre gennem prægevalser og endelig gennem skæremaskinen, hvor det skæres
ud til det ønskede rammemål.
De forskellige faser i produktionen kræver forskellig temperaturer i maskineriet for at forløbe glat. Det er nogle af vokstavlefabrikantens hemmeligheder, hvordan han styrer det.
MILJØFORHOLD
Den enkelte biavler kan naturligvis selv smelte voks ud af tavlerne, vaske rammer m.v. Man kan endda selv støbe tavler. Men det er et “snavset” arbejde, som de færreste biavlere har faciliteter til. Kaustisk soda er stærkt ætsende og farligt. Så for de fleste er vokssmelteriet en god løsning. Vokssmelteriet skal endelig være miljø-
godkendt. Det sikrer at affald og især spildevand bliver behandlet forsvarligt.
GRØN VOKS
Enkelte vokssmeltere har lavet en “Grøn vokspulje” for biavlere, der ikke bruger pesticider eller lægemidler til bekæmpelse af sygdomme og skadedyr i biavlen. Biavlerne skal ved levering af rammer til omsmeltning skrive under på en erklæring, om at de ikke bruger lægemidler eller pesticider. De kan så få tavler tilbage fra den
“grønne pulje”. Ovenstående kan være en mulighed for biavlere, der ikke indgår i en af de biavlerstyrede vokspuljer.
VOKSUDBYTTER
Kg pr. bifamilie pr. år: ca. 0,5-1 kg afhængig af bl.a. honningudbytte og byggeaktivitet.
Tilvækst i % pr. år, voksoverskud pr. år: Ved afsmeltning af hele det udbyggede tavlelager et år
med ca. 50 kg honning kan forventes en tilvækst i voksmængden på 10-40%. Mængden varierer meget efter mængden af skrællevoks, andelen af jomfrutavler og tavlernes almindelige tilstand.
