10. Udskiftning af vokstavler (hvornår og hvor mange)

Best practice
denmark
10. Udskiftning af vokstavler (hvornår og hvor mange)


Udskift så mange tavler som muligt årligt, grundet potentiel sygdomssmitte. Vi kalder det god tavle hygiejne. Alle yngeltavler bør smeltes om rutine mæssigt.

I dansk biavl er der tradition for hyppig omsmeltning af vokstavler, hvilket er med til at sænke mængden af
sygdomskim. Denne driftsteknik er vigtig at bevare i dansk biavl. Skift som minimum alle yngeltavler en
gang om året.

Coloss viser at skift lønner sig
Coloss vintertabs undersøgelser viser at de der skifter mere end 50 % af alle tavler, har et signifikant lavere vintertab i forhold til dem der ikke gør det.

Omsmeltning af voks
Da sygdomskim indlejres i kokonrester og dermed udgør en mulig smittekilde ved genanvendelse af tavlerne, anbefaler vi, at man som minimum omsmelter alle vokstavler hvori der har været yngel eller pollen. Gem kun ubrugte og rene jomfrutavler. Den største grad af hygiejne opnås ved at omsmelte samtlige tavler.

Vokssmeltning og vask af rammer. Kaustisk soda
Rammer vaskes bedst i Kaustisk soda. Rengøring med kaustisk soda er yderst effektivt, men det er også sikkerhedsmæssigt problematisk. Bimateriellet kan dyppes i en 75 grader varm opløsning af kaustisk soda (Natriumhydroxyd, NaOH) og brun sæbe. Væsken renser og desinficerer. Men man skal være yderst forsigtig med denne væske, da den er stærkt
ætsende. Både hud og øjne tager straks skade ved stænk. Derfor skal der anvendes gummistøvler, gummiforklæde, gummihandsker og beskyttelsesbriller. Kommer man kaustisk soda i vand, opvarmes vandet
straks af opløsningen. Derfor skal den kaustisk soda altid blandes i koldt vand. Er vandet varmt i forvejen
vil opløsningen koge og strinte. Derfor: Sæbe og soda i koldt vand og så opvarmes til
75 grader. Opløsningen må ikke koge, da man ellers risikerer at det sprøjter. Normalt anvender man 8-10 gram kaustisk soda og 2-3 gram brun sæbe pr. ramme.

Vokssmeltning og vask af rammer
Af ovenstående grund anbefaler vi, at man lader sine rammer rengøre hos professionelle vokssmeltere, som
har det professionelle udstyr til rådighed.

Does the description correspond to the practice applied in your country?
11
0