1. Fodring og foderkontrol

Best practice
denmark
1. Fodring og foderkontrol


Bifamilier der sulter, lider nød. Derfor bør man kontrollere foderbeholdningen regelmæssigt i bifamilierne. Ellers sulter bierne. Det er især om vinteren, men især i foråret at vi ser de største tab af bifamilier grundet sult. Men vi ser også sommer sult, især hvis man har ”strippet” en bifamilie for honning. Foderkontrol i især foråret er vigtig.

Kontrol af foderreserver

Grundlæggende er faktorer som bifamiliens størrelse, årstiden og tilgængeligheden af ​​traditionelle planter i området vigtige, når foderreserverne skal vurderes. Der er 3 metoder til evaluering: løft af bistadet (kræver meget erfaring), tekniske hjælpemidler såsom kuffertvægte eller bikubevægte og  eller et gennemsyn af bifamilien for at vurdere foderreserverne.

Bier må aldrig sulte, men skal altid have adgang til foder/nektar. Når dette er sagt, så skal man undgå at lave honningforfalskning, ved ikke at overfodre. Bemærk at vi har haft et par sager i Danmark med honningforfalskning ved unødvendig og rigelig fodring.

Kuffertvægt: En hurtig og nem måde at vurdere fodermængden i et bistade. Kuffertvægte er billige at anskaffe. Du laver en krog anordning, således at krogen kan få fat i stadebunden. Du vejer nu bistadet ved først at løfte stadet med kuffertvægten ganske få cm. Husker målingen. Du gør det samme på modsatte side og lægger disse 2 målinger sammen. Metoden er ikke præcis, men giver en god indikation af vægttabet på bistadet.

Stadevægte. Vægte der konstant står under bistadet. Det kan være forskellige typer af vægte, men i dag er det hovedsageligt elektroniske stadevægte, som sender vejninger online op på internettet. Danmarks Biavlerforening har det såkaldte honningmeter www.stadevægt.dk. Her sendes vejninger via den såkaldte Wolf-Waagen op på nettet flere gange om dagen. Disse vægte er ganske præcise, nemlig +/- 20 gram. Se www.wolf-waagen.de eller kontakt DBF via fv@biavl.dk, som nogle gange har ombyggede vægte til wolfvægte stående.

I løbet af sæsonen. Om sommeren, er der ikke så meget at være nervøs for, men du skal holde øje med om din bifamilie løbende har foder nok. Det vil de normalt have. Men nogle gange har vi biavlere en tendens til at ”strippe” en bifamilie for honning. Det vil sige vi høster så og sige alt honning og håber at der snart kommer et træk. Vores erfaring er at der er mange steder i det danske landbrugsland kan være en længere træk pause efter vinterrapsen er afblomstret. Så pas på. Og så kommer også vores forpligtigelse som biavlere. Historisk har der været en tendens til at give en forholdsvis stor sommerfodring. Dette blev opdaget af fødevarestyrelsens rejsehold og analyser viste faktisk at hos disse biavlere var der fodersukker i honningen. Så ved sommerfodring, fodre i små mængder og vær varsom.

En god indikation på at en bifamilie er i balance er at man kan se at der slæbes pollen ind omkring yngellejet og der er åben foder (ny indbåren og ikke forseglet) i samme område.  

Vinterfodring. Vinterfodring er vigtig. Det er mange måder at fodre på. Det skyldes vi har mange forskellige typer af bistader og rammestørrelse. Og så er der forskellige traditioner. Men vores undersøgelser fra vores vintertabsundersøgelser viser at de bifamilier der bliver fodret med over 15 kg foder, har den bedste udvintring. Du kan veje dit bistade når du er færdig med at fodre og så kan du igen veje i foråret. På denne måde får du ca. dit foderforbrug. Første vejning for at sikre at bifamilien har nok foder og forårsvejning for at se vinterens foderforbrug og for at se om bifamilien skal have ekstra foder. Ifølge vores vintertabs undersøgelser går der mange bifamilier til i løbet af foråret, selv om man ved tidlig kontrol besøg har set at bifamilien så godt ud. Store bifamilier med en stor yngel ansætning kan have et foderforbrug på næsten 300 gram pr. dag.

Vinterkontrol. Du kan godt tilse dine bifamilier om vinteren, dog skal du kun åben i kort tid. Det kigger efter om bierne sidder i vinterklynge. Det er et godt tegn. Du kan godt se fra oven hvor de forseglede tavler er henne. Du kan enten veje bifamilien eller lige give dem et lille løft. Det giver en god indikation af fodermængde og hvor foderet sidder henne. Men som tommelfingerregel må vi sige at det med fodring skal være afsluttet senest den 1. oktober og så skal dine bifamilier have foder nok frem til midt april.

En god bifamilie bruger ca. 2-3 kg foder om måneden, så længe der ikke er yngel i bifamilien. Det giver ca. 18 kg i alt.

Fodring

Der findes mange måder at fodre på. Almindelig sukker som du selv fortynder som 2 liter vand til kg sukker (66%). Om sommeren eller ved tidlig indvintring foretrækker nogle biavlere at gøre blandingen mere tyndere.

På Ålborg og omegns B.F. hjemmeside er der en fin foderberegner. https://www.aalborgbiavl.dk/bigarden/foder-beregner. Her foreslås også at blandet lidt eddikesyre i foderet. For at gøre det lidt mere sur, men også for at gøre det mere holdbart og der kommer ikke skimmel i foderkarret.

Alternativet til sukkerfodring er enten inverteret sukke i flydende form eller i foderdejsform. Begge måder foretrækkes af mange biavlere. Det er nemt som de siger. Denne foderform er også dyre. Men de virker begge godt.

Foderanordninger. Det findes mange typer af foderkar. Afsøg internettet og find hvad passer bedst til dine typer af bistader. Ens for dem alle, er at du kan fodre i ”ro og fred” uden at være i kontakt med bierne.

Vi ser ingen forskel i udvintringsucces uanset hvilken type foder man har anvendt.

Dog sker det nu og da at vi får henvendelser fra biavlere som lige har fået adgang til en mængde druesukker eller melasse. Vores klare anbefaling er at man anvender de anbefalede typer af sukker.

Protein fodring. Dette er kompliceret. Det bliver mere og mere almindeligt at man f.eks. giver ens bifamilier et protein tilskud i foråret i form af de på markedet tilgængelige pollenerstatninger. Vi har ikke fundet finde noget dokumentation for at dette giver bierne et ekstra ”boost”. Men blandt biavler er der forskellige holdninger hertil. Og som sag, mange giver dette tilskud. I vores feltforsøg år tilbage, kunne vi ikke se at dette gav nogen effekt. En sikkerhedsventil
Er du i tvivl om foråret om din bifamilie er foder nok, så kan det give mening at lægge en madpakke (2 kg foderdej) ovenpå bærelisterne. Du skal blot lave et hul på ca. en gammel 5 kr.

Does the description correspond to the practice applied in your country?
13
0